|
Når man snakker om brætspil skelner man mellem 2 opdelinger i stil. Den ene kategori er Amitrash, som er spil, hvor der vægtes meget på, at temaet hænger sammen med mekanismer og oplevelse. Ofte spilles der med terninger og plastik figurer samt tydelige illustrationer, som er med til, at sætte tema og stemning. I den anden ende er Euro games eller German games, som kategorien også kaldes da mange af denne slags kommer fra Tyskland. Her er der i stedet lagt vægt på mekanismerne i spillet, som nogle gange er næsten matematisk udregnet. Temaet føles derimod næsten påklistret og kunne i virkeligheden være næsten hvad som helst bare det passer ind i mekanismerne. I stedet for plastik enheder er der cubes (farvede træklodser) og meget sjældent gør spillet brug af terninger. De to termer må siges at udgøre en slags brætspils religionskrig, selvom grænserne ofte er udviskede og nok snarer en måde at mobbe hinanden på. Kunne man godt tænke sig, at købe et godt Euro game kan Boardgamer anbefale 3, som er forholdsvis let tilgængelige og populære:
I den lette ende af eurogames har Carcassonne sat sig massivt, som værende et rigtig godt begynder spil, der tilbyder meget spil og taktiske spekulationer. Carcassonne er et ”Tile placement” spil. Dvs. at spillerne skal placere brikker de enten trækker eller vælger og som dermed former hver enkelt spil. Spillerne trækker landskabs brikker, som de placerer og derved laver spillebrættet undervejs. Ved at placere et begrænset antal meebles (personer) kan spillerne udløse point ud fra, hvordan landskabet ser ud. Spillet har et hav af udvidelser, som alle tilfører noget nyt, så spillet kan spilles igen og igen.
Et af Boardgamer’s absolut bedst sælgende spil og faktisk det spil, der ligger på 1. pladsen over spil, der er blevet bedømt af spillerne på BoardGameGeek er Agricola. I Agricola administrerer hver spiller en gård, hvor der skal styres landbrug og passes kvæg samtidigt med, at der skal bygges ud og forbedres på gården, for at støtte den endnu voksende familie. Spillet er et såkaldt ”worker placement” spil, hvor spillerne skiftevis placerer en af flere workers (brikker) på et felt, som så udløser en handling, som spilleren kan fortage sig. Generelt for Worker Placement spil gælder det, at spilleren kun har et begrænset antal Workers der langtfra dækker de ting, som spilleren gerne vil udføre. Derved bliver det ofte et spørgsmål om, at prioritere og udregne hvordan spilleren får det største udbytte. Et godt spil, som vi på Boardgamer personligt kan anbefale!
Snakker man Euro brætspil kommer man ikke udenom navnet Reiner Knizia. Han har lavet rigtig mange spil, hvor mange af dem er højt agtet, selvom hans navn absolut ikke er en garanti for et godt spil.
Et af hans bedste spil hedder Tigris & Euphrates, der er et ”Tile placement” spil. Hver spiller kæmper om, at opbygge deres kongeriger langs floderne i oldtidens Mesopotamien. Ved at indsætte forskellige ledere og deres støtter i form af befolkningsgrupper, vokser rigerne og oftest uundgåeligt vil nogen riger vokse sammen. Dette udløser interne og eksterne konflikter, der løses med folkets eller præsternes hjælp. Spillet bruger Knizias typiske scoringsmekanisme, som også bruges i f. eks Ingenious og som sammen med de andre enkle mekanismer får man meget spil ud fra spillets simpelhed. En absolut klassiker.
Der er mange andre titler indenfor genren, der bør nævnes men i sidste ende er det ofte en smagssag, som den individuelle spiller bedst kan vurdere selv. Der er dog et par andre klassikere der bør nævnes indenfor eurogames: Power Grid, Puerto Rico og Taj Mahal. Du er altid velkommen til, at kontakte os på info@boardgamer.dk, hvis du har brug for et råd eller en anbefaling.
|
|