|
Multiplayer CCG om en indædt kamp mellem vampyrklaner
I en verden ukendt for de fleste dødelige, kæmper vampyrer om magten mellem forskellige klaner. Klaner styret af urgamle vampyrer, hvis overbevisninger, retningslinjer og etikette ofte strider mod de andres klaner. En dyster politisk kamp udkæmpet i skyggerne, hvor mennesker kun betragtes, som en nødvendig fødekilde.
Spillerne er Methuselahs, nogle af de ældste og mægtigste vampyrer. Med manipulerende overbevisning, trækker de i trådene og styrer krigen, som udkæmpes af lavere rangerende vampyrer. En nådeløs kamp om ære.
Vampire – The Eternal Struggle er et multiplayer CCG (Collectible Card Game), hvor manipulation og direkte konfrontation er vejen til magt. Det er (passende) et af de ældste CCG’s med en enorm fanskare, der sværger til Vampires, som et af de bedste og mest komplekse kortspil. V:TES er designet, som et multiplayer CCG, som gør det yderst velegnet til turneringer.
For 2 – 5 spillere Tager ca. 120 minutter Sprog: Engelsk Udgives af White Wolf
|
|