Udvidelse til Battlestar Galactica. Kan ikke spilles alene.
Beskrivelse:
Exodus er 2. udvidelse til brætspillet Battlestar Galactica fra TV-serien af samme navn.
Et brætspil, hvor anklager, mistro og forræderi stortrives mellem spillerne.
Denne udvidelse indeholder i alt 3 udvidelser, som kan bruges enkeltstående eller som en samlet pakke.
Fælles for udvidelserne er, at de tilsætter gødning til mistroen.
Cylon Fleet:
Nyt spillebræt til hovedbrættet, som gør, at hvert ”Crisis card”, der bliver trukket, resulterer i en eller anden form for angreb fra fjendtlige skibe.
Conflicted Loyalties:
Denne udvidelse giver hver spiller en opgave, som skal klares inden spillets slutning for ikke at miste ressourcer. Desværre er opgaverne af den negative art og må ikke afsløres….
Vil du udføre din opgave og blive mistænkt af alle, eller vil du læne dig tilbage og håbe, at I nok skal klare det uden de mistede ressourcer.
Ionian Nebula:
Denne udvidelse lader dig møde forskellige personligheder fra serien, når du besøger bestemte steder på skibet. Desværre kan Cylons også infiltrere disse personer og frembringe farlige situationer.
Exodus er en spændende udvidelse, som intensiverer anklager og mistro.
For 3 – 7 spillere
Tager ca. 180 minutter
Sprog: Engelsk
Udgives af Fantasy Flight Games